Knusesamarbejde med Sejlstrup Entreprenørforretning

Den 1. maj 2014 overtog vi Sejlstrup Entreprenørforretnings forskellige knuseanlæg, og skal fremover stå for alle knuseopgaver hos den nordjyske virksomhed. Sejlstrup Entreprenørforretning blev startet helt tilbage i 1956 som maskinstation og har knust materialer til genanvendelse siden 1989.

På genanvendelsesiden er virksomheden en virkelig pioner, og faktisk var Sejlstrup Entreprenørforretning en af de første i Danmark, som anskaffede et mobilt knuseanlæg. Så det er med stolthed og glæde, at vi tager fat på det nye samarbejde.